• FIRMAGAVER - med fokus på MILJØ og BÆREDYGTIGHED
  • SOCIAL ANSVARLIGHED
  • CO2 KOMPENSERET FORSENDELSE
  • SAMMEN PLANTER VI TRÆER...
  • FIRMAGAVER - med fokus på MILJØ og BÆREDYGTIGHED
  • SOCIAL ANSVARLIGHED
  • CO2 KOMPENSERET FORSENDELSE
  • SAMMEN PLANTER VI TRÆER...
elvgave25-1

Fairtrade certificeret plaid og Økologisk vin+chokolade

Her får du Elvangs populære Horizon Plaid, som er vævet af fantastisk blød genanvendt baby alpakauld og fåreuld. At væve tekstiler af alpakauld er en tradition i Peru, der går tilbage til Inka-tiden. Alpakafibre er blødere, mere slidstærke og varmere end andre naturfibre. Plaiden fnugger minimalt og bevarer det flotte udtryk i mange år frem. Plaiden er i farven grå og pakket i en elegant og bæredygtig gaveæske af genbrugspap. Elvang er en dansk design-virksomhed, som har specialiseret sig i eksklusive, bæredygtige tekstiler. Som en af de få danske virksomheder er Elvang fairtrade certificeret hos WFTO (World Fair Trade Organization), som medfører at alle produkter, er fremstillet under ordentlige vilkår, både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Læs mere om Elvangs bæredygtige arbejde HER

 

Du får også 2 flasker meget velsmagende rødvin fra den anerkendte, østrigske vingård Biohof Pratsch – En mindre familiedrevet økologisk certiticeret vingård i Niederösterreich regionen, hvor innovation og tradition kombineres med principperne for økologisk vindyrkning og vinfremstilling med sans for detaljer. Denne rødvin – Pratsch Zweigelt 2018 (2 x 75 cl – 13,5%) – har friske noter af brombær og hvid peber. Solide tanniner og godt integreret vaniljesmag giver vinen elegance og stor karisma – ganske enkelt en vin, man ikke går fejl af. Og så er den tilmed behæftet med en mindre CO2-belastning, især grundet den korte transport til Danmark. Læs mere om Biohof Pratsch bæredygtige initiativer HER

 

Endelig følger en gaveæske fra danske Summerbird, som indeholder flere varianter af små elegante stykker fyldte chokolader. Æsken byder på en verden af velsmag i form af bl.a. praliné, hindbær, mynte, marcipan og passion. Ganske enkelt den perfekte æske til dem, som sætter pris på gastronomisk velsmag, godt håndværk og lækre, økologiske råvarer. Grundtanken hos Summerbird har altid været dybt forankret i økologi. Der arbejdes målrettet på hele tiden at minimere klimaaftrykket i hele værdikæden, hvilket indebærer markante miljøforbedringer i både produktionen og brugen af emballage (som er FSC-certificeret og hvor alle plastindlæg er udført i 80% genbrugsplast). Summerbird VIL bæredygtighed, og chokoladen… ja den smager stadig ganske enkelt fantastisk. Læs mere om Summerbirds bæredygtige initiativer HER

certificate

EU ECOLABEL

EUs officielle miljømærkning som tager hensyn til produktets miljøbelastning ud fra hele dets levetid fra råvare til affald. Produktet skal opfylde høje krav i forhold til miljø, funktion og kvalitet for at blive EU Ecolabel-certificeret. Et produkt som er EU Ecolabel-certificeret garanterer begrænset anvendelse af sundheds- og miljøskadelige emner samt reduceret vand- og luftforurening i produktionen.

certificate

FAIRTRADE

En international mærkningsordning, der arbejder for, at bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande får en mere fair indtægt og bedre arbejdsvilkår. Samtidig tages der hensyn til miljøet i produktionen. Fairtrade er underlagt kontrol fra en uafhængig virksomhed. Det betyder, at både bønder, arbejdere og virksomheder løbende bliver kontrolleret af en uvildig part. Vælg Fairtrade, og vær med til at forandre verden…. ét indkøb ad gangen.

certificate

OEKO-TEX 100

Tekstilprodukter der er OEKO-TEX mærkede, kan betragtes som kropsvenlige produkter. OEKO-TEX mærket er din garanti for, at varen er blevet kontrolleret for indholdet af sundhedsskadelige kemikalier. Rigtigt mange tekstiler på markedet indeholder skadelige stoffer, som ikke forsvinder ved vask, det kan være et problem da mange af stofferne kan være kræftfremkaldende eller allergi fremkaldende. Med OEKO-TEX mærket, er du sikret et ”rent” produkt.

certificate

Ø-MÆRKET

Økologiens succes i Danmark kan i høj grad tilskrives, at vi, som de første i verden, fik et statskontrolleret økologimærke i 1990. Ø-mærket er forbrugernes garanti for, at de økologiske varer er produceret ansvarligt under økologilovgivningen. Det gør Ø-mærket til et af de absolut stærkeste mærker i Danmark. Virksomheder, der producerer økologiske produkter, kan frivilligt sætte mærket på deres varer, når de er produceret under økologikontrollen i Danmark. Det er Fødevarestyrelsen, som står for kontrol og administration af mærket.

Right On’s rating af dette produkt:

Klima

Miljø

Ressourcer

Social bæredygtighed

Alle produkter har en påvirkning af miljø og klima, og vi ved godt, at vores produkter ikke er bæredygtige. Men samtlige af vores gaver er udvalgt, fordi de er et mere bæredygtigt valg end et tilsvarender, gennemsnitligt produkt. Alle vores produkter skal kunne svare positivt og dokumenterbart på mindst et – og helst alle fire blade.

Læs mere om produktudvælgelsen HER

Når du køber dine firmagaver hos os,
giver vi en donation til Growing Trees!

Det betyder noget...

Plantning af træer og folkeskove

GROWING TREES er en selvejende dansk organisation, der planter træer og etablerer frede Folkeskove i Danmark for at sikre både natur, dyreliv og grundvand. GROWING TREES har desuden projekter i bl.a. Sydamerika, hvor der ligeledes re-etableres skovarealer.