Global Compact blev etableret i 2000 af FN’s daværende generalsekretær Kofi Annan for at mobilisere verdens virksomheder til en global bevægelse for bæredygtig udvikling. Det er i dag verdens største frivillige initiativ for ansvarlighed i erhvervslivet.
Over 14.000 virksomheder og 4.000 organisationer i flere end 160 lande er tilsluttet FN’s Global Compact. Alle har det til fælles, at de arbejder med Global Compacts Ti Principper til opnåelsen af de 17 Verdensmål i henhold til Parisaftalen 2015.
1: Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder inden for virksomhedens indflydelsesområde. 2: sikre at de ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.
3: Virksomheder bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstageres ret til kollektive forhandlinger. 4: støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde. 5: støtte afskaffelse af børnearbejde. 6: eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold.
7: Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 8: tage initiativer til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 9: tilskynde til udvikling og udbredelse af miljøvenlige teknologier.
10: Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse. De Ti Principper er alle forankret i internationale deklarationer og konventioner, og I kan læse mere om dem på www.globalcompact.dk
Som et led i Right Ons bidrag til at nå klimamålene i 2030, arbejder vi desuden med flere initiativer for at reducere vores interne drivhusgasudledninger (Scope 1 og 2) og udledninger i vores værdikæder (Scope 3). Størstedelen – over 95% – af vores samlede aftryk ligger i Scope 3, og relaterer primært til produktionen af de varer, vi tilbyder. Vores filosofi er derfor at støtte de producenter, som arbejder med at skubbe til grænserne for, hvor bæredygtigt de kan producere deres varer, og generelt sikre at de produkter vi tilbyder, har et så lille aftryk som muligt.
Vi er i en proces med at opstille målsætninger ud fra Science Based Targets initiative (SBTi), som er et non-profit initiativ, der fokuserer på et tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben. I den forbindelse har vi bl.a. gennemført det 1 år lange virksomhedsprogram SMV:GRØN, hvor vi i tæt samarbejde med rådgivningsvirksomheden World Perfect har arbejdet indgående med bl.a. CO2-udleding og klimamål.
*Kilde: Dansk erhverv, CSR.dk