Produktudvælgelse

Vi er klar over, at ethvert forbrug har et aftryk på vores klima, miljø ressourcer, men vi er fast besluttede på at sikre, at det aftryk er så lille som muligt, og at alle vores produkter som minimum er bedre på en eller flere måder end tilsvarende, sammenlignelige produkter.

 

Det handler om at gøre mindre af det, der belaster vores klima og miljø, mere af det, der reducerer eller helt fjerner den belastning.

Bæredygtighed er helt centralt for os i Right On

Produktudvaelgelse3
  • Hvad betyder bæredygtighed for os?

    Bæredygtighed er meget kompliceret at opgøre helt præcist, og det kræver, at man forholder sig indgående til hver enkelt produkt i såvel dets fremstilling, transport dets brug og hvad der sker med det efter brug.

    Af samme grund stræber vi efter at tilbyde produkter, som er fremstillet helt eller delvist af genbrugsmaterialer, og som kan genanvendes på et tidspunkt. Vi tilstræber desuden, at vores produkter heller ikke i brugsfasen er årsag til et problematisk forbrug af energi eller ressourcer.

    Vi ønsker ikke at bidrage til den brug og smid væk-kultur, som er grundlaget for meget af vores forbrug i den vestlige verden. Vi arbejder derfor ud fra det udgangspunkt, at når vi tilbyder et kvalitetsprodukt, som har en lang holdbarhed, og som er mere bæredygtigt produceret end tilsvarende

  • produkter, så har man ikke behov for at købe det samme produkt igen lige foreløbig - måske nogensinde.

    Og hvem siger, at en gave absolut behøver at være en ting? Vi vil fremover anstrenge os på at tilbyde også ikke-materielle gaver, som derfor ikke lægger bånd på knappe ressourcer eller udleder skadelige ting i miljøet. En omgang dejlig massage har jo i sig selv ingen CO2-udledning - lige bortset fra den CO2, der er i udåndingsluften, når man udstøder et veltilpas “Ahhh”...

    En ting, vi faktisk kan gøre, som har en direkte, positiv og regenererende virkning på klimaet, er at plante træer. Derfor har vi valgt at sige, at vi støtter Growing Trees med plantning af træer. Træer, som kommer til at stå i en eller flere generationer og suge CO2 ud af atmosfæren, skabe bosteder for dyr og fugle og være med til at beskytte vores grundvand mod forurening.

Produktudvælgelse

 

Alle produkter har en påvirkning af miljø og klima, og vi ved godt, at vores produkter ikke er bæredygtige. Men samtlige af vores
gaver er udvalgt, fordi de er et mere bæredygtigt valg end et tilsvarende, gennemsnitligt produkt. Alle vores produkter skal
kunne svare positivt og dokumenterbart på mindst et – og helst flere – af de følgende spørgsmål:

  • Produktudvaelgelse-BLAD

    Klima:

    Har produktet en mindre klimabelastende fremstilling og transport, sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter, eller er det et ikke-materielt produkt, der dermed slet ikke har en udledning ved fremstilling, fx massage eller en guidet svampetur, og samtidig heller ikke har en betydelig udledning ved aktiviteten?

  • Produktudvaelgelse-BLAD

    Ressourcer:

    Har produktet et reduceret ressourceforbrug og/eller er fremstillet af en større andel af genbrugte materialer, fornybare materialer (fx træ eller bomuld) eller genanvendte og genanvendelige materialer (fx rPET), sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter?

  • Produktudvaelgelse-BLAD

    Miljø:

    Har produktet en minimeret påvirkning af miljøet, sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter, fx med brug af færre giftige kemikalier eller andre skadelige stoffer?

  • Produktudvaelgelse-BLAD

    Social ansvarlighed:

    Er produktet produceret af producenter, hvor der er bedre styr på arbejdsmiljøet, lønforholdene og/eller større fokus på inklusion af udsatte grupper, sammenlignet med tilsvarende, gennemsnitlige producenter?

Vi giver IKKE vores produkter et blad, hvis:

1. Der er tale om ubetydelige forbedringer indenfor hver af de fire kategorier
2. Der findes mere bæredygtige, sammenlignelige alternativer på markedet
3. Produktet i sin brugsfase er årsag til et problematisk forbrug af energi eller ressourcer

 

 

 

 

Uddybninger KLIMA

Klimaforandringerne er menneskeskabte, og derfor er det også vores alles opgave at begrænse udledningerne af drivhusgasser yderligere. Vores produkter udvælges derfor med fokus på en mindre klimabelastende fremstilling, brug og end of life/recycling end et tilsvarende, gennemsnitligt produkt.

 

Har produktet en mindre klimabelastende fremstilling, sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter, eller er det et ikke-materielt produkt, der ikke har en udledning ved fremstilling eller gennemførelse, fx massage, foredrag?

 

  • 1

    Fabrikken bruger grøn strøm, har en egenproduktion af vedvarende energi eller lignende.

  • 2

    Produktet er lavet af mere klimavenlige materialer end de almindelige alternativer, fx materialer der har vokset og dermed optaget CO2 (træ, ålegræs, …). Dokumentation er afgørende, også her.

  • 3

    Produktet er produceret i Danmark, og ikke fx Kina. Også her tæller HELE produktionen med, fx er noget ikke “dansk produceret”, hvis det består af bomuld, der er produceret i Kina, som sys sammen i DK. Whisky, produceret af lokale råvarer derimod, vil kunne få mærket.

  • 4

    Produktet er CO2-kompenseret, via et certificeret kompensationsprojekt (fx Gold Standard, Verified Carbon Standard eller Climate, Community & Biodiversity Standard.)

  • 5

    Produktet er ikke-materielt og dermed klima-neutralt. Vær opmærksom på, at et spa-ophold på Vejle Fjord ganske vist er ikke-materielt, men altså fortsat har en udledning… I den sammenhæng er massage, gåture med guide, foredrag mere clean cut. Ved hotelophold kan man kigge efter Svanemærkede eller B-corp certificerede hoteller. Green Key vurderer vi ikke helt ambitiøst nok endnu

Vi giver IKKE vores produkter et klimablad, hvis:

1. Produktets klimaprofil ligner mainstream

2. Produktet giver anledning til problematisk klimabelastning i brugsfasen, fx ved et meget højt strømforbrug

Uddybninger RESSOURCER

Vi er ved at løbe tør for en række vigtige ressourcer på jorden, og desuden har udvindingen af ressourcer oftest en skadelig virkning på både klima og miljø. Vores produkter er derfor udvalgt med fokus på et reduceret ressourceforbrug, lang holdbarhed, egnet til direkte genbrug og så vidt muligt fremstillet i genanvendte og genanvendelige materialer.

 

Har produktet et reduceret ressourceforbrug og/eller er fremstillet af en større andel af fornybare materialer (fx træ), genanvendte materialer eller materialer, som nemt kan genanvendes, sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter?

 

  • 1

    Produktet er lavet af genbrugsmaterialer (tasker af presenning, overskudstekstil fx fraklip, overskudsproduktion)

  • 2

    Produktet er lavet af genanvendte materialer (recycled polyester, RPET, recycled cotton, recycled pap, genanvendte metaller)

  • 3

    Produktet er lavet af fornybare materialer, fx træ.

  • 4

    FSC-certificeret træ er bedre end ikke-certificeret træ - og udløser derfor et blad, hvis altså der er tale om betydelige mængder i produktet.

  • 5

    Materialerne i produktet skal kunne genanvendes, produktet skal helst være monomaterielt. Dvs. en besparelse ved at fylde bambusfibre i en plastickop - og derved gøre det umuligt at genanvende materialet - dur ikke.

  • 6

    Produktet har et reduceret ressourceforbrug i øvrigt, fx reduceret vandforbrug, tyndere godstykkelse, færre ekstra features m.m.

Vi giver IKKE vores produkter et ressourceblad, hvis:

1. Produktets ressourceforbrug ligner mainstream

2. Man har erstattet et ikke-fornybart, men klimavenligt materiale med et fornybart, men klimaskadeligt materiale, fx hvis

man erstatter polyester (som kan genanvendes) med natur-silke, som har en kolossal udledning.

Uddybninger MILJØ

Ophobning af giftige og skadelige stoffer i naturen er et stort problem for alle levende væsener på jorden. Der er fundet pesticidrester i mere end halvdelen af drikkevandsboringer i Danmark(1) – et af de lande i verden med den bedste miljøbeskyttelse. Mange steder står det formentlig langt værre til. Vores produkter udvælges derfor med fokus på minimal påvirkning af miljøet, det vil sige med færre giftige kemikalier eller andre skadelige stoffer end tilsvarende, gennemsnitlige produkter, og så vidt muligt med en eller flere miljømærkninger.

 

Har produktet en minimeret påvirkning af miljøet, sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter, fx med brug af færre giftige kemikalier eller andre skadelige stoffer?

 

  • 1

    Produktet er økologisk (Ø-mærket, GOTS osv.)

  • 2

    Produktet er Svanemærket, allergivenligt eller lignende.

  • 3

    Produktet er fri for PVC, ftalater, tungmetaller, hormonforstyrrende stoffer, narkotika eller lignende

Vi giver IKKE vores produkter et miljøblad, hvis:

1. Produktets miljøprofil ligner mainstream

Uddybninger SOCIAL ANSVARLIGHED

Ikke alle producenter har 100% styr på hele leverandørkæden, specielt i lande uden for EU kan der stadig forekomme dårlige arbejdsforhold. Vores produkter udvælges fra socialt ansvarlige producenter, der kan beskrive og dokumentere de sociale tiltag, og allerhelst fremvise relevante certifikater, fx SA8000, FairTrade eller FSC. Sådan kan vi komme nærmest muligt en garanti for, at alle regler er overholdt. For vores eget vedkommende har vi eksempelvis valgt et pakkeri, der beskæftiger udsatte og sårbare mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer.

 

Er produktet produceret på fabrikker, hvor der er bedre styr på arbejdsmiljø, lønforhold og/eller inklusion, sammenlignet med tilsvarende gennemsnitlige produkter?

 

  • 1

    Fabrikken er Fairtrade- eller SA8000-certificeret eller Fair Wear Foundation

  • 2

    Virksomheden har fremlagt pålidelige beskrivelser af, hvordan deres praksis skiller sig ud ifht. social bæredygtighed, fx ansættelse af sårbare grupper, går forrest ifht. arbejdsmiljø eller lignende

  • 3

    Produkterne bidrager til positiv social udvikling i øvrigt, beskyttelse af minoriteters eller indfødte befolkningsgruppers rettigheder osv.

Vi giver IKKE vores produkter et socialt bæredygtighed-blad, hvis:

1. Produktets sociale bæredygtighedsprofil ligner mainstream

Eksempel:
OMHU håndklæder - omhgave2

Vi hjælper med

...at støtte op om DIN virksomheds grønne omstilling!